REGNVEJR .. .

..Selvom kalenderen skriver onsdag, og ingen dage er ens. Så føles onsdag som tirsdag - fuldstændig! Der er stadigvæk noget der klør, men nu klør det også på mit højre ører... Det regner samtidig udenfor; kunne det ikke godt blive sommer igen?! For det er alt for koldt udenfor til mig. Det regner stadig, og der sidder små dråber vand på mit vindue - så jeg vil ligge her under min varme dyne og kigge ud[...]

Jeg tænker på Lasse. Han sidder under åben himmel nu. Jeg har ikke snakket med ham siden mandag aften kl. 18:56. Nogle ville sige: det er da ikke lang tid. men jo!

Jeg føler mig ensom, når jeg ved at jeg ikke kan skrive til ham og få et svar. Jeg føler mig ensom, når jeg ikke får en godnatbesked fra ham, hvori der står, at han også elsker mig. [...]

Jeg klør igen på mit højre øre og nupper endnu en kanelgiffel. Det er egentlig Lasses gifler. Jeg følte mig bare så sulten.

Jeg kan ikke sove om natten. Jeg tænker på hvordan han har det, om han har det godt - derude i skoven. Hvorfor skal han også være i militæret. Endelig bor vi rigtig sammen, men jeg føler mig lige nu langt mere ensom end jeg plejer at gøre - de dage hvor han ikke er her.

Måske er det bare pjat med mig. Jeg ser ham jo igen på fredag [...]

måske skulle jeg bare putte mig under min dyne, lukke øjnene og prøve at lade være med at savne ham?

Jeg hvisker: det er umuligt.