STRESS !

..følelsen af at ens hoved er fyldt - som om det bare ikke kan rumme mere. Min hjerne er gået på standby, i strejke indtil jeg får ryddet op i mit liv. Afleveringer i lange baner. En lejlighed hvor man skulle tro der var sprunget en bombe. 4 dvder der skal redigeres - hvor skal jeg starte? tid til venner. tid til Lasse. Tid til familien - den har jeg forsømt længe nu!

Jeg kan ikke tænke klart mere. Hver gang jeg forsøger at sætte mig ned og få ordnet nogle af de ting jeg mangler, stopper min hjerne og jeg må opgive. På den måde kommer jeg jo aldrig videre. Jeg prøver at prioritere og skubbe noget af det væk fra mine snart ret ødelagte skuldre. Men hver gang jeg gør det, får jeg dårlig samvittighed. Hvorfor er jeg ikke sådan et overskudsmenneske, der bare kan håndtere det hele uden at stresse over det?!

[...]

Jeg er en forvirret høne, der bliver jaget rundt i en cirkel, hvorfra man ikke kan bryde ud. Jeg løber i cirkler og kommer ikke videre. Hvordan får jeg stoppet denne cirkelbevægelse med konstant acceleration?

Jeg tænker over hvor længe det går på den her måde? skal jeg leve sådan resten af livet, eller brister det hele lige pludselig?

Jeg er bange, ja jeg er ligefrem angst. Jeg kan ikke længere tænke klart. Jeg kan ikke mærke glæde, jeg kan ikke mærke smerte. Jeg er bare neutral.

"I have become comfortably numb."

Den sætning beskriver det bedre end noget andet. Jeg er forvirret, forvirret og træt. hele tiden. Jeg føler jeg lever i en stor mørk regnsky, hvor tordenvejret bare venter på at bryde ud.

Jeg ville hellere end gerne få ordnet de ting, så jeg kunne få styr på mit liv, men hver gang jeg fx får lavet 3 afleveringer, så dumper der bare 5 nye ned i hovedet på mig. DET BLIVER VED OG VED OG VED!

Kan det virkelig passe at jeg er den eneste der har det sådan?